Drægtighed og fødsel


Følg Sussies drægtighed her.

Tilføjelser står med blåt.


Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang.

Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.


Det er meget almindeligt, at man lader tæven parre 24-48 timer efter første parring. I sagens natur kræves ikke mere end en enkelt parring, men da man ikke nødvendigvis kender det præcise tidspunkt for tævens ægløsning, øges chancen for befrugtning ved at gentage parringen 24 – 48 timer efter første parring, indtil de ikke har lyst længere.


Sussie kom i løb den 25-10-2015.

Hun blev parret den 04-11-2015  til 07-11-2015

Vi forventer hvalpelege efter nytår 2016.



Uge 1. (1-7 dage)

Når befrugtningen har fundet sted begynder celledelingen, først i 2 og derefter 4.


Der er gået 1 uge siden Sussie blev parret, men vi kan ikke se eller mærke noget på hende endnu.

Hun vejer ca. 5,3 kg.



Uge 2. (8-14 dage)

Celledelingen forsætter, 4 celler deler sig nu og bliver til 8, derefter 16 og efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen til 32 celler og i slutningen af ugen 64 celler. Fosteranlæggene er endnu ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring.


Nu er der gået 2 uger siden Sussie blev parret og vi kan stadig ikke se eller mærke noget på hende endnu.

Hun vejer stadig ca. 5,3 kg.



Uge 3 (15-21 dage)

Fosteranlæggene er fordelt i de to livmoderhorn og ca. på 19. dagen sætter fosteranlæggene sig fast på livmodervæggen. Fosteranlæget minder på dette tidspunkt om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben. På det sted, hvor fosteranlæget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen (også kaldes placenta). Fosteret forbindes med moderkagen via sin navlestreng og moderkagen bliver nu fosterets forbindelse med moderen og det er her igennem der tilføres de næringsstoffer, som fosteret skal bruge i sin kommende udvikling.


Nu er det tre uger siden Sussie blev parret. Sussie er stadig meget rolig og meget glad for at putte. Vi er meget meget spændte på hvor mange "fisk" der gemmer sig i Sussie. Men der går nok nogle uger endnu, før vi kan se om der er gevinst denne gang.

Sussie vejer ca. 5,3 kg



Uge 4 (22-28 dage)

Udvikling af øjne og rygrad

Øreflipperne er synlige som en lille fold og ørerne dannes i denne uge. Ansigtet tager form.

Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben

Udviklingen af organer begynder.

Dette er tidspunktet, hvor fostrene er de i størst fare for at udvikle defekter. Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation), kræver det en meget rolig og slank tæve. Drægtigheden kan påvises ved ultalydsscanning fra dette tidspunkt.


Der nu gået 4 uger siden parringen og i mellemtiden er hun blevet scannet. Hun er med hvalpe :-)

Vi venter på at vi nu snart skal se en lille topmave.














Uge 5 (29-35 dage)

I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen. Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder. Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.


Sussie er nu 5 uger henne og vi er nu lidt over halvvejs. Vi kan mærke en lille topmave, som bestemt ikke plejer at være der. Hendes dievorter er også blevet større og lidt lyserøde. 

Sussie har også taget på og vejer nu ca.5,7 kg.

































Uge 6 (36-42 dage)

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen. Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.


♥ Sussie er nu synligt drægtig og vi glædes os til at se hvad hun ''gemmer'' på ♥

Hun vejer 6,4 kg.




















Uge 7 (43-49 dage)

Fostrene forsætter med at vokse og udvikles. I starten af ugen vejer de ca. 1/4 af deres fødsels vægt og i slutningen af er ugen er de vokset til ca. 1/2 af fødselsvægten. I  løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.  F oderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe, men ikke i store mængder. Der er ingen fordel i at tæven bliver for tyk før fødslen


Sussie er nu 7 uger henne og fødslen nærmer sig. Vi er meget spændte på hvormange hvalpe hun gemmer på. Hun vejer 6,5 kg.



























Uge 8 (50-56 dage)

Fostrerne er nu færdigdannede og skal bare vokse sig større og stærkere. De kan nu føles, og til tider kan man hører fostrenes hjerteslag . Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk. De vejer i begyndelsen af denne uge ca. 1/2 delen og i slutningen af ugen ca. 3/4 af deres fødselsvægt.


Sussie er nu 8 uger henne og vejer nu 6,7 kg, Hun har endnu ikke vist tegn på fødsel. Vi kan nu se at hvalpene sparker inde i hendes mave.




























Uge 9 (57-64 dage)

Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven

sig til fødslen.

I det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen.


Sussie har nu kun få dage tilbage inden hun skal føde. Vi venter spændt på resultatet .

























 

Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og

der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer

presser fosterhinden fra den første hvalp ned i

fødselsgangen. Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal

presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang.


I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet

tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden.

Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men

kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.

For bedre at kunne forudsige den nøjagtige

fødedag, kan man starte denne uge med at tage

tævens temperatur 2 x dgl. (morgen og aften).

Når temperaturen ligger ca. 1 - 1½ grad under det

normale ved flere målinger med nogle timers

interval, vil fødslen gå i gang indenfor 12-24 time


Kennel Torshøj © 2015