Opskriften må ikke bruges kommercielt

Opskriften fåes ved at gå i Filer/udskriv, eller få den som PDF uden billeder her

Hundesweater (med islandsk mønster)

Opskriften må ikke bruges kommercielt

Str.:  Bichon Frise - tæve

(Obs opskriften er ikke afprøvet til hanhund, så der kan blive noget i montering, du selv må prøve dig frem med (jeg modtager gerne dine erfaringer og vil gerne skrive dem ind i opskriften, så andre kan få glæde af det)

Materialer: ca. 250 gr. garn i 100% uld (vigtig at det er 100% uld, da trøjen ellers ikke bliver vandafvisende). Bukseelastik.

Pinde: Et sæt strømpepinde nr. 6

Strikkefasthed: Trøjen bliver ca. 46 cm i omkreds (til Bichon Frisé på ca. 5,2 kg). Mål hunden omkring brystet og tillæg eller fralæg masker så det passer til hunden. Der skal jo være bevægelses plads og plads til pelsen.

Krop

Slå 33 m op. (Strik 3 pinde rib * 1r, 1vr * frem og tilbage.)

Ryggen: (fra ret siden)

Tæve: Strik frem og tilbage til arbejdet måler 12 cm. (Hanhund: Strik frem og tilbage til arbejdet måler ca. 18 cm ?). Slut med en pind fra retsiden.

Kroppen: Nu strikkes rundt i omgang og omgang begynder her. Slå 33 m op saml til en ring. (Hvis der strikkes i striber skal omg begynde og slutte under maven). Strik videre i glat over alle 66 masker. Strik lige op til hele arbejdet måler 30 cm. Læg arbejdet til side og strik forben.

Forben

Slå 18 m op og saml dem til en ring. Strik 3 omgange rib * 1rt, 1vr *.  Strik glat og tag 6 m ud jævnt fordelt på næste omgang. Strik videre i glat over 24 masker til arbejdet måler ca. 11 cm. Sæt 6 masker under forbenet på en maskeholder. Strik et ærme magen til.

Bærestykke

Sæt 6 masker fra kroppen på en maskeholder. Strik 18 m ret over det første ærme. (Hvis der strikkes i striber skal omg begynde og slutte under maven og på bagsiden af forbenet). Strik 21 m over kroppens forstykke.  Sæt de næste 6 m fra kroppen på en maskeholder og strik 18 m ret over det andet ærme. Strik 33 m over ryggen = i alt 88 m. (Strik mønster efter diagram. Se figur 1.) Strik 18 pinde videre i glat og tag ind (som i diagram. Se figur 1.) på 9 pind således: 2 r, strik 2 masker sammen, * 4 r, strik 2 masker sammen *. Strik videre i glat og tag ind på 13 pind således: 1 r, strik 2 masker sammen, * 3 r, strik 2 masker sammen *. Strik videre i glat og tag ind på 18 pind således: 1 r, strik 2 masker sammen, * 2 r, strik 2 masker sammen *. Nu er der 45 m på pind.

Rullekrave

Strik videre i rib * 1r, 1vr * over de 45 m til rullekraven måler 12 cm. Luk løst af.

Bagben 

Slå 18 m op og saml dem til en ring. Strik 3 omgange rib * 1rt, 1vr *.  Strik glat og tag 6 m ud jævnt fordelt på næste omgang. (Hvis der strikkes i striber skal omg begynde og slutte på bagsiden af bagbenet).Strik videre i glat over 24 masker til arbejdet måler ca. 6 cm. Tag 6 masker jævnt fordelt ud på første halvdel af benet, så der er 18 m + de 12 resterende til bagsiden af benet, i alt 30 masker. Strik til arbejdet måler 10 cm. Tag 6 masker jævnt fordelt ud på første halvdel af benet, så der er 24 m + de 12 resterende til bagsiden af benet, i alt 36 masker. Strik til arbejdet måler 12 cm. Luk de bagerste 12 m løst af og strik frem og tilbage over de 24 m til arbejdet måler ca. 18 – 19 cm luk de resterende masker løst af. Strik nu endnu et bagben.

Montering

Øgning bag forben: Tag de 6 m fra kroppen bag forbenet og strik 6 pind glat (fra retsiden). Sy m til ærmets m med maskesting. Sy siderne fra øgningen til kroppen. (Øgningen er foretaget for at give hunden en større bevæglighed). Strik en tilsvarende øgning bag det andet forben.

Sy bagbenene på således: sy de lukkede masker til ryggen. Sy det andet bagben tilsvarende på. Se figur 2.

Hækl nu ca. 3 – 4 rk. fastmasker rundt om åbningen i bagenden og i hjørnerne på bagsiden af bagbenet hækles 2 m sammen. (2. omg. ca. 74 fastmasker og 4. omg. ca. 62 fastmasker) (Prøv evt. trøjen på hunden og se om hullet er blevet lille nok). Hækl endnu en række fastmasker omkring en bukseelastik og trøjen prøves atter på hunden og elastikken bindes sammen så trøjen slutter pænt til, men uden at blive for stram til at tage over hundens hoved/skuldre. Se figur 3 + 4.

Hæft alle de løse ender.

Figur 1

Figur 2

Figur 3                                                                               Figur 4