Opskrifter på hundeguffer – fundet forskellige steder på nettet.

Jeg har ikke afprøvet nogen af opskrifterne undtagen én Hundekiks med havregrynog tager dermed ikke ansvar for opskrifterne og deres lødighed.

Hundekiks med havregryn

(Disse kiks er de eneste jeg selv har afprøvet og begge hunde elsker dem)

·         2 store æg

·         2 kopper rugmel

·         2-3 kopper (grovvalsede) havregryn

·         Oksebouillon (vand + konc.) (jeg opløser en terning i 1 dl. kogende vand og

          hælder så bare alm. vand i dejen til den rette konsistent)

·         1 spk. leverprosteg

Pisk æggene godt sammen og tilsæt derefter mel og gryn lidt af gangen. Hæld små sjatter bouillon i undervejs, men pas på at dejen ikke bliver for våd. Smør den klæge masse ud på en bageplade beklædt med bagepapir og skær den så igennem 1 gang på hver led.

Bages ved 175 grader (gerne varmluft) i 10 min. Vend stykkerne og giv dem ca. 10 min. mere. Skorpen skal være fast, men ikke hård. Tag dem ud og klip eller skær ud i passende stykker alt efter hundens størrelse. Bages videre med lavere temperatur til de føles tørre og gennembagte og ikke alt for hårde. Afkøles

Bagt/kogt lever.

En hel kalvelever skæres i skiver, der koges i ca. 1 time i vand (evt. tilsat salt og 7-10 fed hvidløg.) Når leverskiverne er kølet af, skæres de i små stykker (ca. 1-1½ cm X 1-1½ cm).

Leverstykkerne lægges på bagepapir i bradepanden, der stilles i ovnen. Ovnen stilles til 250 grader. Mens ovnen varmer op, skal man holde øje med det, da det ikke må blive branket. Når ovnen er blevet 250 grader varm, skrues der ned til ca. 120-150 grader, og leverstykkerne står og bager videre i ca. 1-1,5 time. Du bør med jævne mellemrum rode rundt i leverstykkerne, så de tørre jævnt. Når leverstykkerne er helt tørre og hårde, er de færdige. Kogevandet kan evt. sies så levertrevler og hvidløg blendes/presses igennem sien. Dette kogevand er f.eks. godt til at tilsætte ved hundens tørkost eller andet mad, da det bl.a. indeholder hvidløg, er det med til at holde tæger og lopper væk fra din hund.

PS. Du skal være forberedt på, at der lugter meget af bagt lever i hele huset i flere timer.

Tun kiks

1 dåse ca. 185 g. tun i vand, 2 kopper majs (ca. 1 dåse) løse/optøet, 2 kopper mel, ¾ kop vand og væden fra tunen, 2/3 kop olie, ½ tsk. Salt.

Hæld væden fra tunen (gemmes), rør majs, mel og salt sammen. Tilsæt tunen og vandet samt olien til en dej. Rul ud i ca. ½ cm. tykkelse, skæres ud i passende stykker og bages ved 180 grader i ca. 15-25 min.

Lad den køle af og opbevar den i krukker/bøtter med låg

Hundeguffer m. lever

ca. 500 gram lever, 1½ kop mel, ca. 250 g. havregryn, 3 bouillon terninger (okse eller kylling), 2 piskede æg, 1 kop vand.

Skær leveren i terninger (kan blendes), rør mel, havregryn sammen i en skål, tilsæt bouillon, æg og lever, tilsæt derefter vand til det er grødagtigt (vil være klistret)

Rulles ud på et godt mel drysset bord, til en tykkelse på ca. 2,5 cm. (brug ekstra mel om nødvendigt).

Stykkerne vendes i mel og bages ved 180 grader i ca. 60 min. Afkøles og opbevares i fryseren i max 2 uger.

Protein småkager

¾ kop hvede spirer, ¾ kop mælk, 1 æg, 1 glas baby mad (det som hunden bedst kan lide)

Rør alle ingredienserne sammen til en dej, rulles ud i ca. 1 cm. tykkelse skæres og formes i passende stykker, bages ved 180 grader i ca. 12-15 min.

Hunde sommer dessert.

1 liter vanille eller banan yoghurt, ¾ kop vand, 1-2 skrællede baner eller anden frugt.

Blend det hele sammen til det er cremet, hæld det i passende fryseforme (ca. 1 dl pr. form). Sættes i fryseren og serveres frossen.

Mikroovnens lette kiks til hunde

3 glas vegetabilsk babymad, ½ kop havregryn

Rør babymad sammen med havregryn, form dem med en teske på bagepapir og pres med gaflen til et gaffelmønster. Bages ved højeste indstilling 2-5 min. Afkøles og opbevares i køleskab

Sprøde pølser

1 pakke pølser skæres i tynde skiver, og fordeles på en bageplade. Bag dem ved 180°C i 1 time. Sluk ovnen og lad kiksene passe sig selv 1 times tid

Rugbrødsguffer.

Mørkt rugbrød skæres i tern og bages tørre i ovnen ved 70 - 80°C i varmluftovn, lidt længere i almindelig ovn. (ca. 3 timer) rør rundt i dem engang imellem.

Hundekiks

1 stort bundt persille med stilke (ca. 100 g) hakkes. 1 gulerod (ca. 100 g) rives, 25 gram reven ost 4 spsk. olivenolie, 175 gram grahamsmel, 200 gram hvedemel, 2 tsk. bagepulver og ca. 1,5 dl. vand kommes i en røreskål blandes hakket persille, reven gulerod, reven ost og olie. I en anden skål blandes grahamsmel, hvedemel og bagepulver. Melblandingen røres i persille-gulerods-massen, og derefter æltes den sammen med vand. Tilsæt vandet af nogle gange indtil dejen får konsistens til udrulning. På et let meldrysset bord ruller man derefter dejen ud i ca. en halv centimeters tykkelse i et kvadrat på ca. 30 x 30 cm. Med en skarp kniv skæres dejen derefter ud i firkanter på ca. 2 x 2 cm. Flyt til sidst hundekiksene over på en bageplade med bagepapir. Kiksene kan godt ligge tæt, idet de kun hæver i højden. Hundekiksene bages midt i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 25 minutter. Endelig afkøles kiksene på en rist og gemmes i en lufttæt dåse.

Røde og grønne julekiks

Tænd ovnen på 165 grader.

Bland mel og parmesanost i en skål og hæld 2 1/4 kop af denne mel-osteblanding i en foodprocessor. Tilsæt tomatjuice og 1 spsk. rapsolie.

Ingredienserne blandes til du får en fast, rød dej. Dejen tages ud af foodprocessoren og lægges til side og foodprocessoren vaskes.

Bland spinat og vand i foodprocessoren og hak dem til en ensartet masse. Tilsæt 1 spsk. rapsolie og 2 kopper mel-osteblanding. Ingredienserne blandes til du får en fast, grøn dej. Dejen tages ud af foodprocessoren og lægges til side.

Rul de to deje ud hver for sig på det meldryssede køkkenbord til en oval plade på 0,7 cm tykkelse. Læg pladerne ovenpå hinanden og rul dem sammen til en slank pølse.

Skær skiver af pølsen og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bages ved 165 grader i 25-30 min. eller indtil de har fået en fast konsistens, og toppen er lysebrun.

Kiksene opbevares i en lufttæt boks og sæt dem for holdbarhedens skyld i køleskabet, da der ikke er konserveringsmidler i.

Tunblomster

Jeg vil lige dele en opskrift på "Tunblomster" som jeg netop har "opfundet". Opskriften er stykket sammen af andre opskrifter jeg har fundet og så de ingredienser jeg selv syntes var gode at putte i - håber I og jeres hunde synes om den (Uldtotterne er vilde med dem :-):

1 ds. tun, 1 portion kogte ris (1 kogepose), 1 dl A38 blendes med så meget vand som det nu kræves for at blenderen kan køre. Vandet tilsættes lidt ad gangen.

Massen blandes med ca. 150 g. majsmel til det har en god fast konsistens som egner sig til at bruge i en sprøjtepose.

Den færdige masse sprøjtes ud i små blomster på bageplader (2-3 stk.) med bagepapir. Stil dem gerne tæt de ændrer ikke facon ved bagning.

Bages i en 150 grader varm ovn (varmluft) i 25 min. til de er sprøde og fint lysebrune.

Afkøles og opbevares derefter i et glas med låg i køleskab (der er jo ikke konserveringsmiddel i). Jeg vil forsøge at fryse nogle af dem og se om de er fryseegnede, men det tror jeg nu nok de er.

Jeg lavede en test med dem hvor jeg lagde en tunblomst og en købegodbid ved siden af hinanden og lod hundene vælge hvilken de ville spise først - gæt hvilken der var mest populær ;-)

Hundekiks med tun

2 bageplader

·         1 dåse tun i vand, 150 g. netto

·         2 dl okseboullion (vand + konc.)

·         2 spsk. olie

·         100 g fuldkornshvedemel

·         1 spsk. salt

·         1 tsk. sukker

·         Ca. 250 g hvedemel

Dræn tun for vand. Bland tun, oksebouillon, olie fuldkornshvedemel, salt og sukker. Tilføj hvedemelet lidt efter lidt og ælt dejen sammen. Rul dejen ud på et melet bord. Tykkelsen på dejen skal være ca. 7 mm. Tryk dejen ud med en lille udstikkerform eller lign. Bag kiksene ved 150 grader i ca. 30 min. Eller til kiksene er sprøde og gyldne.

Syv lette… 

Alle kiksene - Klippes, skæres eller udstikkes i den facon og størrelse man ønsker. Bages ved 150 grader til de er godt hårde/sprøde.

Hjerteguf

·         300 g kyllingehjerter

·         1 æg

·         1 tsk. brun farin

·         Hvedemel

Kyllingehjerterne koges og blendes.

Æg og farin røres i. Herefter blandes

mel i til dejen ikke klistrer mere.

Torskerognssnitter

·         1 dåse torskerogn

·         1 kogepose ris (125g)

·         Hvedemel

Ris og torskerogn blendes sammen.

Herefter blandes mel i til dejen

ikke klistrer mere.

Leverkiks

·         300 g kyllingelever

·         1 æg

·         1 tsk. brun farin

·         Hvedemel

Kyllingeleveren koges og blendes.

Æg og farin røres i. Herefter blandes

mel i til dejen ikke klistrer mere.

Skipper skræk

·         200 – 300 g spinat

·         2 fed hvidløg

·         1 æg

·         Hvedemel

Spinat og hvidløg dampes/skoldes

og blendes. Ægget røres i. Herefter

blandes mel i til dejen ikke klistrer mere.

Fiksebolsjer

·         300 – 500 g fisk (efter behag)

·         1 kogepose ris (125 g)

·         Hvedemel

Fisken koges og blendes.

Risene blendes i fisken.

 Herefter blandes mel i til

dejen ikke klistrer mere.

Gulerodsknopper

·         5 gulerødder

·         2 fed hvidløg

·         1 æg

·         Hvedemel

Gulerødder og hvidløg koges

og blendes. Ægges røres i.

Herefter blandes mel i til dejen

ikke klistrer mere.

Kylling-kiks

·         200 – 300 g kyllingekød

·         3 gulerødder

·         1 æg

·         1 kogepose ris (125 g)

·         Hvedemel

Kyllingekødet koges eller steges

og blendes sammen med gulerødderne,

 der ligeledes er kogt eller dampet.

Risene blendes i.

Ægget røres i, hvorefter der blandes

mel i til dejen ikke klistrer mere.