Pelspleje af Bichon Frise

Af: Anna Cronin

Der er forskel på om man har en hvalp, en voksen hund, udstillings eller hjemme hund, hvad angår pelsplejen. En ting er dog sikkert, det er en super måde at være sammen med din hund og jo tidligere man går i gang med at lære hunden at ligge, sidde og stå stille nu nemmere bliver det.

Hvalpen

Hvalpe er dejlige, der er altid gang i dem og især Bichonen skal ud at udforske verden. Dette giver dig som ejer et ansvar for at holde pelsen ren og fri fra kviste, ukrudt og hvad de søde små ellers gladeligt tager med hjem til dig.

Materiale:

*   Lille karte med dupper (for at skåne den sarte hvalp)

*   Børste med ca. 2cm lange tænder, en kam med ca. 3-4mm imellem tænderne

*   Flaske med balsamspray til tør pels

*   Lille saks, med afrundede dupper

Start med at ligge et tæppe eller et håndklæde på bordet, derefter løfter du din hvalp op i armene, læn dig ind over bordet imens du stadig holder hvalpen ind til dig, lig den forsigtigt på bordet.

Det tager lige et par gange inden hvalpen forstår du gerne vil have den til at ligge stille, men bevar roen, Bichon Friseen er en yderst lærenem hund og skal nok fange hvad det er du vil.

Start med at spraye balsam i pelsen og børst så dette område med børsten, når hvalpen har vænnet sig til dette, kan man tage karten i brug.

Skulle der komme en lille knude kan man vælge enten at klippe den af ellers må man frem med kammen og prøve at løsne få hår ad gangen til knuden er løsnet.

Efter du har børstet hunden kan man lade kammen køre igennem pelsen for at se om man har fået alle knuder og skidt med ud.

Gør din hund en tjeneste og hold ørene rene. Bichonen har meget hår også inde i øret, det er derfor en god ide at plukke en smule hår ud af øret hver gang du børster den, dette hjælper med til at mindske infektioner og svamp i øret hos din hund.

Øjnene er også udsatte for at der kommer hår i, så fat i en lille saks og sørg for at hunden ikke kan få hår i øjnene.

Plejer man pelsen ca. 3 gange om ugen, letter man arbejdsbyrden.

Bades hunden med ca. 2 ugers mellemrum er pelsen nemmere at holde, da en fedtet pels nemt danner knuder.

Den voksne hund

Når Bichon Friseen bliver omkring 10 mdr. begynder man at kunne se en forandring i pelsen.

Hvalpepelsen udskiftes stille og roligt med en ny lidt stivere pels, med en form for underuld. Nu begynder din hund at tage form og får ”candyfloss”-looket.

I denne periode skal du begynde at optrappe din pelspleje, i starten tager det lidt længere tid, men det er kun lige indtil man lærer pelsen at kende. Ordner man pelsen hver gang man har været i skoven og ellers ca. 3 gange om ugen, så tager det normalt ikke mere end 20-30 min at komme igennem en stor udstillingspels. Kan I ikke overskue den store udstillingspels, kan man lade sin hund klippe ned til et mere hverdags venligt brug. Pelse skal stadig børstes og plejes, men den daglige pleje lettes.

Materiale:

*   Børste, med ca. 2cm lange tænder

*   Lille karte med dupper, til poter og ansigt

*   Større karte, til kroppen

*   Kam, med 3-4 mm imellem tænderne

*   Flaske med balsamspray til tør pels

*   Lille afrundet saks, til poter og ansigt

*   Større saks til kroppen

Den grundlæggende pleje af pelsen er som hos hvalpen, forskellen er nu at pelsen er større og det derfor kan være en hjælp at have en lidt større karte til at komme igennem pelsen med.

At bade Bichon Friseen

Pelsen skal være gennem børstet inden man går i gang med at vaske, dette gør det nemmere at tørre og børste pelsen efter vask.

Materiale:

*   Shampoo til hvide hunde

*   Balsam

*   Stærk føntørrer, ikke for varm

Vask pelsen igennem og skyld shampooen ud. Derpå sæb pelsen ind igen og lad shampooen sidde i ca. 10-20 min, svøb evt. et håndklæde om hunden så den ikke fryser. Til hverdag er det en stor hjælp også at behandle hunden med en balsam der gør det nemmere at holde pelsen.

Efter vask skal pelsen føntørres, ellers danner den proptræk krøller som kan udvikle sig til knuder. Har I en alm. føntørrer kan det være en hjælp at børste pelsen igennem med børsten imens I tørrer.

At klippe sin Bichon Frise

I kan vælge selv at klippe sin hund eller tage den med på salon.

Vælger I selv at tage udfordringen op skal I ikke tro I er helt alene i verden, der bliver holdt klippekurser i løbet af året, hvor I kan komme med jeres hund og få hjælp til hvordan det er I skal gør, mere info på www.canis-minor.dk .

Vælger I at tage hunden med på salon er det vigtigt at I beslutter dig for om det skal være en udstillings hund eller en hjemme hund inden I tager af sted. Der findes kun meget få saloner der klipper til udstilling, så husk at spørge efter dette hvis I gerne vil udstille, dette er lært af bitter sød erfaring.

Har I yderligere spørgsmål til pelsplejen kan I kontakte os.

Her er 2 links til en klippevejlledning og 1 til negleklip.